PLAiACADEMY laver aftale med Emeka Andersen og Esben Elholm Madsen!

Vi er stolte af at kunne præsentere Emeka Andersen & Esben Elholm Madsen, som vores nye målmandstrænere i PlaiAcademy!
De 2 top kompetente trænere, med kæmpe spillererfaring fra topfodbold og med trænererfaring fra både topfodbold, DBUs U-landshold, talentudvikling i klubberne og ikke mindst Lars Høghs Keeper Camps, står for PlaiAcademy´s målmandstræning: Keeper.
Du kan få absolut top træning af de 2 herrer, og få sat skub i din udvikling, hvis Du går ind på vores nye flotte Målmands side her på vores hjemmeside, https://www.plaiacademy.dk/malmaend/ og bestiller vores Keeper Udviklings pakke, Pro pakke og Pro Keeper Camps.
Lige nu træner Emeka og Esben Keeper træning: MANDAG, ONSDAG, FREDAG & SØNDAG!
I vores Keeper målmandstræning kommer Emeka og Esben rundt om din udvikling både på det taktiske, tekniske, fysiske og ikke mindst det mentale område.
Det fåes ikke bedre - så skynd Dig at få bestilt, og kom igang med at optimere din udvikling!
Lidt om vores 2 nye målmands trænere:
Emeka Andersen har kæmpe erfaring i bl.a. Brøndby IF og FC Nordsjælland (Farum) med over 200 kampe i Superligaen, 1. Div og 2. Div samt Champions League kampe mod bl.a. Manchester United og Bayern München. Som målmandstræner har Emeka DBUs M2 uddannelse, og han har arbejdet for bl.a. det Færøske landshold, Fremad Amager, Spillerforeningen og flere divisionsklubber, samt været hoved og trænings ansvarlig for Lars Høghs Keepercamps. Yderligere har Emeka erfaring med det danske landshold i 10- kamp (atletik), bobslæde landsholdet samt sportschef og fysisk træner for AG Købehavn håndbold.
Esben Elholm Madsen har også stor erfaring fra banen med udlands ophold for IA Akranes, Island, med kampe i Europa League og omkring 350 1.- og 2.- divisions kampe i klubber som FC Roskilde, Fremad Amager, AB & HIK. Som målmandstræner har Esben både Goalkeeper A-licens, DBU M2 og T-træner uddannelserne, og erfaring med Seniordivision, Talent & DBUs U-landshold. Esben er også Phd-studerende i sportspsykologi ved Syddansk Universitet - Institut for Idræt og Biomekanik, Sport og Sundhed, hvor han forsker i fodbold og motivation i elite- og breddefodbold, med særligt fokus på målmandens psykologiske karakteristika og præstation.
STORT velkommen til de 2 top kompetente trænere og gode mennesker!